Vilkår for brug
Disse vilkår gælder, når du bruger Kalendo på kalendo.dk. Bruger du tjenesten, accepterer du vilkårene.
Hvad Kalendo er
Kalendo er et værktøj til at finde en dato, der passer flere. Du opretter et event med datoforslag, deler et link, og deltagerne svarer kan, måske eller kan ikke. Tjenesten er gratis at bruge.
Din konto
Du skal oprette en konto for at lave events. Du er ansvarlig for at holde dit kodeord for dig selv og for det, der sker på din konto. Opdag du misbrug, så skriv til kontakt@kalendo.dk.
Sådan må tjenesten bruges
Brug Kalendo til at planlægge events. Du må ikke bruge tjenesten til at sende uønsket post, til at chikanere andre, til ulovligt indhold, eller til at forsøge at få adgang til andres events eller til systemet bag. Vi kan lukke en konto eller et event, der bruges sådan.
Dit indhold
Det, du skriver — eventtitler, beskrivelser, deltagernavne — er dit. Vi bruger det kun til at levere tjenesten. Tilføjer du andres navne og e-mailadresser som deltagere, er det dit ansvar, at du må det.
Tilgængelighed
Kalendo leveres, som den er. Vi lover ikke en bestemt oppetid, og der kan være afbrydelser ved vedligeholdelse eller fejl. Vi kan ændre eller lukke funktioner.
Ansvar
Vi er ikke ansvarlige for tab, der følger af, at tjenesten er utilgængelig, eller at data går tabt. Brug ikke Kalendo som eneste sted for noget, du ikke har råd til at miste. Ufravigelige regler i dansk lov gælder uanset dette afsnit.
Opsigelse
Du kan når som helst slette din konto og dine events i appen. Vi kan lukke en konto, der bryder vilkårene. Se privatlivspolitikken for, hvad der sker med data bagefter.
Ændringer
Vi kan ændre vilkårene. Væsentlige ændringer varsler vi på siden eller pr. mail. Bruger du tjenesten videre efter en ændring, gælder de nye vilkår.
Spørgsmål til vilkårene? Skriv til kontakt@kalendo.dk.